Om Allegre

Forside » Om Allegre

Allegre er skabt af mig, Mike. Jeg er far til en pige med cøliaki, og jeg ved præcis, hvor svært det kan være at navigere i junglen af ingredienslister og ‘spor af’-deklarationer.

Tanken bag Allegre opstod, fordi jeg ville give min datter på 9 år de bedste forudsætninger for at håndtere sin hverdag med fødevareallergi. Hun er fantastisk til at spørge ind til maden, hun får serveret, men jo ældre hun bliver, jo oftere står hun i situationer, hvor hverken hendes mor eller jeg er der til at dobbelttjekke for hende.

Jeg kunne ikke bære tanken om, at hun enten skulle tage et for stort ansvar alene eller være nødt til at afvise alt, hvad hun fik budt. Derfor blev Allegre min løsning til hende: En app, hun altid har i lommen, som med simple ikoner og farvekoder fortæller hende, om hun kan spise produktet eller ej.

Samtidig har jeg set, hvordan bedsteforældre og øvrig familie kæmper med de tekniske ingredienslister, når vi skal på besøg. Her fungerer Allegre som den ekstra sikkerhed, der giver ro i maven for alle.

og hvorfor ikke dele den med jer andre? Vi er næppe de eneste, der har stået med den følelse.

Derfor er Allegre nu tilgængelig både til Android og til iPhone. Og skal du kun bruge den et par håndfulde gange om måneden er det endda gratis. Vil du støtte arbejdet med app’en, eller bruge den oftere, koster det et beskedent månedligt beløb – simpelthen fordi hver eneste AI-scanning koster mig penge i serverdrift.

Jeg håber, appen kan hjælpe jer lige så meget, som den hjælper os i vores hverdag.